Ofte stillede spørgsmål

Spm: Hvorfor skal der udføres et eftersyn?
Eftersynet er vigtigt for at du fortsat har den bedste økonomi. Anlæg med tilsmudsede fordamper- og kondensatorflader yder mindre og forringer dit varmeudbytte og giver dig dermed en dårlig driftsøkonomi. Og så er det et lovkrav fra Arbejdstilsynet (Læs også siden Lovkrav)

Spm: Hvor tit skal der laves eftersyn?
Ifølge Arbejdstilsynets regler skal der foretages et lovpligtigt eftersyn mindst en gang om året. (Læs også siden Lovkrav)

Spm: Hvem må udføre det lovpligtige eftersyn?
Eftersyn skal i henhold til Arbejdstilsynets regler foretages af en kølemontør eller et kølefirma, som opfylder kravene til at forestå kontrollen af den pågældende anlægstype. Vi anvender kun kølefirmaer som er ISO9001 certificeret og medlem af AKB Autoriserede Køle- og varmepumpefirmaers Brancheforening. (Læs også siden Lovkrav)

Spm: Hvad kan jeg selv gøre for at min varmepumpe virker godt?
Det er vigtigt at du renser filtrene i indedelen en gang om måneden. Støv og andre urenheder reducerer luftgennemstrømningen og øger varmepumpens energiforbrug. Hvis det ikke bliver gjort standser varmepumpen til sidst. I forbindelse med snevejr skal du holde udedelen fri for sne og is.

Spm: Hvad gør jeg hvis der ikke er ledige datoer i mit område?
Hvis du forsøger at bestille et servicebesøg og der ikke er ledige datoer eller vi ikke kommer i dit område, kan du skrive dig på vores venteliste her på hjemmesiden. Efterfølgende kontakter vi dig når vi er klar med en ny tid eller nyt område.

Spm: Hvad hvis jeg ikke kan være hjemme når teknikeren kommer?
Så kan du lægge en nøgle på et nærmere beskrevet sted (beskrives i tilmeldingsproceduren), eller du kan give os koden til en eksisterende nøgleboks. Har du ikke en nøgleboks kan vi medbringe en ved første besøg. (særskilt betaling).

Spm: Bliver jeg kontaktet når det er tid til nyt eftersyn.
Ja – når der er gået ca. 11 måneder vil du modtage en mail om at det er tid til et nyt eftersyn. Du kan nu gå ind på portalen og reservere tid til et nyt eftersyn.

Spm: Hvad sker der hvis serviceteknikeren må køre forgæves?
Hvis du glemmer vores aftale og ikke er hjemme når serviceteknikeren kommer (og der ikke er en aftale om en nøgle) vil du få tilbudt en ny tid med 50% rabat. Ring til det udførende kølefirma. Hans navn og telefonnummer står på din kvittering.

Skriv til os

24 45 24 04